


Hvad er saunagus?
Saunagus er en guidet saunaoplevelse, hvor en gusmester bruger æteriske olier, varme og damp til at skabe en særlig stemning. Det handler både om velvære, ro og fordybelse – og kan variere fra stille og afslappende til intenst og energifyldt.
Hvor varmt bliver det?
Det afhænger af gussen. Vi tilbyder blide sessioner med lavere varme, rolige sessioner med fokus på afslapning og dybere varme, samt frie sessioner, hvor temperaturen kan være højere og oplevelsen mere legende. Alt mellem 70-90 grader.
Kan alle være med?
Ja – de fleste kan få glæde af saunagus. +16 år. Er du gravid, har hjerteproblemer eller andre helbredsmæssige udfordringer, anbefaler vi dog, at du rådfører dig med din læge først.

På nuværende tidspunkt er der ikke omklædningsrum ved alle vores lokationer.
Ved Søsportens Hus er der dog adgang til et offentligt toilet, som kan benyttes før og efter saunagus.
Vi anbefaler, at du medbringer så lidt som muligt til saunaen, da der ikke er mulighed for opbevaring af personlige ejendele.
Husk dog:
rigeligt med vand
to håndklæder – ét til saunaen og ét til efter
På den måde får du den bedste og mest komfortable oplevelse.
